Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene
Mål 5 - Ligestilling mellem kønnene
Kort sagt går Verdensmål 5 ud på, at vi skal opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder.
Dette skal opnås gennem følgende delmål:
- 5.1: Stop diskrimination af kvinder og piger.
- 5.2: Stop al vold og udnyttelse rettet mod kvinder og piger.
- 5.3: Afskaf tvangsægteskaber og kvindelig omskæring.
- 5.4: Værdisæt ulønnet omsorgsarbejde, og del ansvaret i hjemmet.
- 5.5: Kvinder skal sikres fuld deltagelse i ledelse og beslutningsprocesser.
- 5.6: Giv alle adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.
- 5.A: Giv lige rettigheder til økonomiske ressourcer og ejerskab.
- 5.B: Styrk kvinders rettigheder og muligheder gennem teknologi.
- 5.C: Vedtag lovgivning, der fremmer ligestilling mellem kønnene.
Status på ligestilling i Danmark
Men hvordan står det egentlig til herhjemme i Danmark med at opfylde FN’s verdensmål om ligestilling?
Ser man på Cambridge Universitys "Sustainable Development Report", hvor de løbende holder øje med udviklingen inden for verdensmålene i alle FN's medlemslande, er verdensmål nr. 5 lige nu markeret med gult ved Danmark - dog med en grøn pil opad, der indikerer, at vi er i høj udvikling på området. Dette skyldes bl.a. andelen af kvinder i Folketinget. Ved folketingsvalget i 2019 var 34% af de opstillede kandidater kvinder, og efter valget gik 39% af de 179 pladser til kvinder. Ser vi på Danmarks Statstik, kan vi også se, at der ikke skete den store udvikling i andelen af kvinder i ledende politiske roller og højtstående embedsfunktioner fra 2016 til 2019. Den største udvikling skete i andelen af ministre, hvor der i 2016 var 29,4% kvindelige ministre, mens der i 2019 var 42,9% kvindelige ministre. Til gegnæld faldt andelen af kvindelige departemenschefer og højesteretsdommere i perioden, og disse områder ligger i forvejen lavere end de andre. Helt nede i bunden har vi andelen af kvindelige borgmestre, hvor 11,2% af borgmestrene i 2016 var kvinder, mens der i 2019 14,3% kvindelige borgmestre. Efter kommunalvalget i 2021 gik 19 ud af 97 borgmesterkæder til kvinder, hvormed vi nu er oppe på 19,5% kvindelige borgmestre.
Se vi på Danmarks Statistik i forhold til andre aspekter af verdensmålet om ligestilling mellem kønnene, kan vi bl.a. se, at der siden 2017 har været en stigning i antal ophold på kvindekrisecentre i minumum et døgn, og an andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer og direktører er stort set uændret i perioden 2015-2019, hvor de konstant har ligget under 20%.
Der er altså stadig plads til forbedring i forhold til ligestilling mellem kønnene i Danmark.
Kilder: Danmarks Statistik og Sustainable Development Report.
Et historisk oprids
I Danmark er der blevet kæmpet for ligestilling mellem kønnene i mange år.
Den første femnistiske bølge begyndte i midten af det 19. århundrede, hvor Dansk Kvindesamfund (stiftet i 1871) kæmpede for uddannelsesrettigheder og valgret til kvinder.
I 1908 blev valgloven ændret, så danske kvinder fik stemmeret til kommunalvalget og kunne stemme første gang 12. marts 1909, fire dage efter af man for første gang fejrede Kvindedagen i USA.
I 1915 blev der ved en grundlovsændring indført valgret til kvinder i Danmark, så kvinder også kunne stemme til folketingsvalg. Danmark var det 6. land i verden til at gøre dette.
I 1919 vedtages Danmarks første ligelønslov og i 1921 får kvinder lige adgang til offentlige embeder med undtagelse af militære embeder og præstegerningen.
I 1924 fik Danmark som det første land i verden en demokratisk valgt kvindelig minister, da socialdemokraten Nina Bang blev undervisningsminister.
Den feministiske bevægelse blussede for alvor op igen i 60'erne og 70'erne med bl.a. rødstrømebevægelsen. Denne gang blev de traditionelle kønsroller sat til debat, mens der blev kæmpet for nye love om ligeløn, fri abort, og barsel.
I de efterfølgende årtier vedtages en række love heriblandt Ligelønsloven (1976), Ligebehandlingsloven (1978), Lov om ligestilling (1988), Loven om ligelig repræsentation i statslige råd, nævn og udvalg (1985) og loven om ligelig repræsentation i statslige bestyrelser (1990).
De seneste år har kampen for ligestilling igen været på dagsordenen verden over med #MeToo-bevægelsen mod diskrimination og krænkelser mod kvinder på baggrund af deres køn, mens der også har været et stort politisk fokus på voldtægt her i det 21. århundrede.
Læs mere på Faktalink - bibliotekernes faktaside!
