Skønlitteratur og Faglitteratur

Gå på opdagelse i vores store samling af skønlitteratur og faglitteratur. Vi har noget for alle aldre, for enhver smag og for enhver tid.

Skønlitteratur

Skønlitteratur er den samlede betegnelse for alle bøger, der er fiktion. Hvad end du er til krimi, fantasy, spænding, romantik, historie, familie, graphic novels, tegneserier for voksne eller noget helt andet, så har vi skønlitteratur for enhver smag.

Størstedelen af vores skønlitteratur står opstillet under forfatterens efternavn. Er du i tvivl om, hvilke forfattere, der har skrevet inden for din yndlingsgenre, så spørg os. Vi hjælper altid gerne med at finde din næste læseoplevelse.

Faglitteratur

Faglitteratur er en til tider overset og undervurderet genre. Måske forbinder du det med pligtlæsning i skolen, men faglitteratur kan være en stor og berigende læseoplevelse lige så vel som skønlitteratur.

Hvad interesserer du dig for? Cykelsport? Biler? Psykologi? Rejser? Dyr? Iværksætteri? Gaming? Madlavning? Noget helt andet?

Der findes faglitteratur om stort set alt - stort som småt - og vores samling af fagbøger spænder bredt.

Nye materialer

Vi indkøber løbende nye bøger, så vores hylder altid er opdaterede med det nyeste fra litteraturens verden.

Du kan se en liste over vores nyeste materialer inden for forskellige genrer her.

Har vi ikke det, du søger?

I Danmark arbejder alle folkebiblioteker og en lang række forskningsbiblioteker sammen, hvilket bl.a. betyder, at vi kan låne bøger af hinanden.

Så hvis du søger en ældre eller mere speciel bog, som vi ikke har i vores samling, er der stor sandsynlighed for, at vi kan skaffe den fra et andet bibliotek.

Du er altid velkommen til at spørge os, men du kan også selv gå på opdagelse i og bestille fra Danmarks samlede bogbestand via bibliotek.dk.

Læs mere her.

E-bøger og lydbøger?

Foretrækker du at læse dine bøger på din tablet eller smartphone? Eller vil du hellere lytte til en bog, mens du er på farten?

Når du er låner hos os og bosiddende i Nyborg Kommune, har du adgang til et væld af e-bøger og lydbøger med bibliotekernes fælles app eReolen.

Læs mere om eReolen her.

På Nyborg Bibliotek har vi også et begrænset udvalg af lydbøger på CD og MP3, og vi bestiller også gerne lydbøger hjem til dig.