MitID

MitID

Adgang
Fri adgang for alle
MitID er Danmarks nye digitale ID, der i løbet af 2021 og 2022 afløser NemID. Her på siden kan du blive klogere på det nye MitID og hvad du skal foretage dig hvornår.

Hvornår skal jeg have MitID?

  • Du får automatisk besked, når det er din tur til at få MitID.
  • Hvis du har en dansk eller grønlandsk bank, får du MitID via din net- eller mobilbank. 
  • Beskeden får du på et tidspunkt, når du logger ind i din net- eller mobilbank.
  • Hvis du ikke har en dansk eller grønlandsk bank, får du besked fra Digital Post, og du kan derefter få MitID på mitid.dk

Skal jeg beholde NemID?

Selvom du får MitID, skal du beholde dit NemID indtil videre, fx nøglekort eller nøgleapp. I en periode er der flere steder, hvor du stadig skal bruge NemID, indtil det er endeligt udfaset. Du får besked af din bank eller af Digitaliseringsstyrelsen, når du ikke længere skal bruge NemID. 

Hvordan bruger jeg MitID?

Du kan brug MitID som app, som kodeviser eller som kodeoplæser. Læs mere om de enkelte løsninger herunder.

MitID app

  • Med MitID appen kan du godkende med MitID på din smartphone eller tablet. Fx hvis du skal overføre penge i din netbank, se dine skatteoplysninger eller købe ind på nettet.
  • MitID appen fungerer på de fleste smartphones med iOS eller Android. Hvis du bruger NemID nøgleapp i dag, kan du også bruge MitID appen. 

Læs mere om MitID appen via dette link!

MitID kodeviser

  • MitID kodeviseren er en lille, elektronisk enhed, der viser en engangskode, når du trykker på en knap. Engangskoden skal du indtaste, når du logger ind og godkender med MitID, fx hvis du skal overføre penge i din netbank, se dine skatteoplysninger eller købe ind på nettet.
  • Du kan bestille, aktivere og spærre kodeviseren på mitid.dk
  • Du får MitID kodeviseren tilsendt med posten. Der kan gå op til 15 dage, før du modtager den. Alternativt kan du hente den i borgerservice.

Læs mere og bestil en MitID kodeviser via dette link!

MitID kodeoplæser

  • MitID kodelæser er beregnet til personer med nedsat syn. Den viser og læser en unik engangskode højt. Engangskoden skal du indtaste, når du logger ind og godkender med MitID, fx hvis du skal overføre penge i din netbank, se dine skatteoplysninger eller købe ind på nettet.
  • Du kan bestille, aktivere og spærre kodeoplæseren på mitid.dk
  • Du får MitID kodeoplæseren tilsendt med posten. Der kan gå op til 15 dage, før du modtager den. Alternativt kan du hente den i Borgerservice.

Læs mere og bestil en MitID kodeviser via dette link!

Videovejledninger

Sådan får du MitID app

Sådan får du MitID app

Sådan får du MitID kodeviser eller kodeoplæser

Sådan får du MitID kodeviser eller MitID kodeoplæser

Sådan bruger du MitID app – når du er på mobilen

Sådan bruger du MitID app - når du er på mobilen