Landporten Halbooking

Foreninger i Nyborg kan nu booke landporten.

I forbindelse med at Nyborg Bibliotek overtog driften af balletskolen Village Ballet - Nyborg, så overtog vi også administrationen af lokalerne i Landporten. Dansesalen er indrettet til balletundervisning med spejlvæg og den lille sal benyttes primært af Nyborg Bordtennisklub.
Landporten kan benyttes gratis af foreninger og kommunale institutioner i Nyborg Kommune og bookes via Nyborg kommunes fritidsportal.

Følgende er en kort vejledning i booking af Landporten via denne portal. 

Før at du kan booke Landporten skal du være en registreret forening i Fritidsportalen Nyborg:

nyborgfritid.halbooking.dk/

Hvis du allerede har en forening derinde, skal du bare logge ind med den. Ellers skal du følge de næste trin. 

  • Først skal man oprette en personlig bruger
  • Dernæst skal denne personlige bruger oprette en ny forening
  • Den nye forening skal godkendes af en af administratorerne i Fritidsportalen Nyborg (Lars G. Andersen, tlf. 6333 7882, e-mail laan@nyborg.dk eller Dorte Elgaard, tlf. 6333 6863, e-mail del@nyborg.dk)
  • Brugeren som oprettede foreningen bliver automatisk kontaktperson på foreningen og kan tilføje andre brugere til foreningen.  (Den person du vil tilføje som kontaktperson skal være oprettet som bruger i portalens database.)
    Fritidsportalen og nyborg.halbooking.dk har en fælles database, så brugere af de to portaler skal kun oprettes én gang.

Når du er logget ind med en forening i Fritidsportalen Nyborg skal du:

  • Vælg funktion ”Foreningslogin Bookinger” under 'navigation'
  • Under login-oplysninger; Vis lokalitet efter login sættes til:  Landporten
  • Tilføj evt. en mailadresse.
  • Vælg 'opdater'
  • Vælg 'Log ind som forening på nyborg.halbooking.dk'

Nu kan du booke Landporten på vegne af foreningen:

  • Vælg lokaleoversigt
  • Vælg dato
  • Tryk på starttidspunkt ud for den sal du vil booke (både Dansesalen og den lille sal booker omklædningsrummene automatisk)
  • Vælg bookingtype, titel, antal deltagere
  • Vælg sluttidspunkt
  • Vælg evt. gentagelser
  • Gå videre til step 2 – og direkte videre til step 3 (vi tilbyder ikke nogen ydelser)
  • Dobbelttjek oplysninger er korrekte , godkend lejebetingelserne og send forspørgsel.
  • Din reservation vil blive godkendt på Nyborg Bibliotek så hurtigt som muligt. 

Har du yderligere spørgsmål, så kontakt biblioteket.