- Tid
- 14:00 - 15:30
- Pris
- Deltager: Gratis
- Bibliotek
- Nyborg Bibliotek
- I samarbejde med
- Østfyns Museer
- Adresse
-
Torvet 11
5800 Nyborg
Danmark
Tilmelding
Du tilmelder dig ved at bestille en billet. Du vælger selv, om du vil deltage i en, to eller alle tre middeladerhistoriske læsekredse dette efterår.
Du behøver ikke have et særligt historisk kendskab, alle kan være med.
”At slå børn ihjel” – børneopdragelse i 1500-tallet
Idealerne for børneopdragelse i 1500-tallet var noget anderledes end i dag. Det får man indtryk af, når man læser samtidens kilder. Men opdragelsen var vigtig. For børnene skulle dannes og gøres til både fromme og lovlydige borgere. Hvis man ikke opdrog sin børn, så ”slog man dem ihjel” – altså åndeligt set.
Tekster til denne gang
Hovedtekst
Til læsekredsen er hovedteksten et afsnit i humanisten Christiern Pedersens ”Jærtegnspostil” fra 1515. Her beskrives 6 måder, hvorpå ”mange slår deres børn ihjel”.
Bogen er tilgængelig via Google Books, og afsnittet ”Mange slå nu deriss børn i hiel” er på s. 107-111. Teksten er med gotiske bogstaver og på gammel dansk. Men brug lidt tid på det, så skal I nok forstå indholdet af de 5 korte sider.
Perspektiverende tekst
Som perspektivering til hovedteksten læses klummen ”Følgende er fortalt i sjov, ikke i alvor”, som indeholder en oversættelse af Hans Svanings fortælling om Christian 2.s barndom på Nyborg Slot fra 1576. Eftersendes som pdf til deltagerne.
Baggrundstekster (valgfri)
Om børneopdragelse i historien:
- Niels Bredahl. Børnespejlet. Oprindeligt udgivet i 1568, men er genudgivet i nyere tid.
- Hugh Cunningham: Børn og barndom i den vestlige verden efter 1500. Klim 2000
Jærtegn er et andet ord for varsel. I Christiern Pedersen ”Jærtegnspostil” bliver begivenheder i barndommen således brugt som varsler for barnets fremtid. På samme måde bruger Hans Svaning fortællingen om aben som et varsel for Christian 2.s fremtid.
Dette kan man læse mere om i følgende artikel:
- Lars Bisgaard: Christian 2. og aben. Melanchtons historieskrivning og Hans Svaning. I: Kallestrup et al: Krig, Rom og Cola – Et festskrift til Niels Arne Sørensen. Syddansk Universitetsforlag 2021.
Om ”Middelalderhistorisk læsekreds”
Læsekredsen arrangeres af Nyborg Bibliotek i samarbejde med Østfyns Museer. Østfyns Museer udvælger emner og litteratur – ofte med særligt fokus på lokal, østfynsk historie. Nyborg Bibliotek afvikler og faciliterer møderne i læsekredsen.