Faktalink stiller skarpt på ADHD

17.08.17
Bliv klogere på en af tidens store børnelidelser

ADHD er en forkortelse for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Det er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Den er den mest udbredte diagnose blandt børn i Danmark. Omkring 25 % af alle børn, som bliver diagnosticeret i børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark, får en ADHD-diagnose, og det menes, at 2-4 % af en børneårgang og 2 % af alle voksne har ADHD. Det er især drenge, der får diagnosen.

ADHD kan behandles med pædagogiske tiltag og medicin, men man diskuterer samtidig, om for mange børn i Danmark får medicin mod ADHD. De fleste med ADHD kan gå i almindelig skole, men har ofte brug for ekstra struktur og støtte, og dette behov fortsætter hos mange i voksenårene. Hvis mennesker med ADHD ikke får støtte og behandling, har de større risiko end andre for at blive kriminelle, droppe ud af uddannelsessystemet og blive arbejdsløse. Omvendt kan mennesker med ADHD leve gode liv, hvis de får den nødvendige støtte og behandling. 

Læs mere på Faktalink eller dyk ned i bøger om emnet.

Materialer