
Ny kulturskole for børn og unge
19.07.19
Drømmer du om at danse på tåspids, performe i en musical, gå i lære som ridder, mestre et instrument, male som Picasso eller noget helt sjette?
Alt dette og meget mere kan du komme til med Nyborgs nye kulturskole – Kulturskyen. Fem kommunale kulturinstitutioner har samlet alle deres kulturaktiviteter for børn og unge på den nye hjemmeside kulturskyen.dk, så det er lettere for dig at navigere i de mange spændende kulturaktiviteter og finde lige netop den aktivitet, der passer til dig.
Siden er inddelt i fem kategorier ”dans og drama”, ”sang og musik”, ”skriv og læs”, ”tegn og mal” og ”historie og arkæologi”, så der er noget for enhver smag.