Tekst på billede: Nobelprisen i litteratur

Emneliste for voksne: Nobelprisen i Litteratur

21.10.20
Nobelprisen i Litteratur er en af verdens mest prestigefyldte litteraturpriser, og der findes derfor mange fantastiske litterære værker blandt vinderne. Med denne emneliste kan du blive inspireret til, hvilken Nobelvinder, du skal kaste dig ud i.

Læs emnelisten

Læs emnelisten via dette link (åbner internt indhold)

Nobelprisen i Litteratur

Nobelpriserne er opkaldt efter den svenske kemiker, ingeniør og opfinder Alfred Bernhard Nobel (1833-1896). I 1895 offentliggjorde han, at han ville testamentere det meste af sin formue til at oprette 5 store priser inden for områderne fysik, kemi, medicin, litteratur og fred. I 1968 blev en 6. pris for økonomi stiftet af Sveriges Rigsbank til minde om Nobel. Vinderne offentliggøres hvert år i oktober måned, og selve prisoverrækelsen finder sted på Nobels dødsdag 10. december. 

Nobelprisen i Litteratur er blevet uddelt siden 1901, og mange store personligheder har modtaget prisen - heriblandt Harold Pinter, Dario Fo, Samuel Beckett, Jean-Paul Sartre, Albert Camus, Ernst Hemingway, Winston Churchill, T.S. Eliot, Thomas Mann, Selma Lagerlöf og Bob Dylan.

Prisen er også blevet tildelt de tre danske forfattere Henrik Pontoppidan (1917), Karl Adolph Gjellerup (1917) og Johannes V. Jensen (1944), mens Karen Blixen flere gange har været i spil til prisen.

I 2020 går prisen til den amerikanske poet og essayist Louise Glück.

Sådan bruger du emnelisten

Klik på linket herunder, for at åbne emnelisten som pdf. De bøger fra listen, vi ikke har på Nyborg Bibliotek, vil vi med glæde bestille hjem til dig. Henvend dig til personalet, eller bestil dem selv på bibliotek.dk

nb! Emnelisten lever ikke op til kravene om tilgængelighed.
Læs vores Tilgængelighedserklæring via dette link (åbner eksternt indhold i nyt vindue)