Adult life skills og andre film af Loach

24.08.17
Ken Loach på de svages side

Den 81-årige instruktør Ken Loach er kendt for sine socialrealistiske film og evige kamp for de arbejdsløse, de fattige, de udstødte. ”Jeg, Daniel Blake” er en af hans bedste og stærkeste film om nødstedte mennesker, her om den arbejdsløse og sygdomsramte Daniel Blake, der bliver fanget i et bureaukratisk system hvor regler kommer før mennesket.

Se filmene på Filmstriben.dk via linkene herunder.

  • Jeg, Daniel Blake: Daniel Blake har arbejdet som snedker i Newcastle det meste af sit 59-årige liv. For første gang nogensinde har han brug for hjælp fra staten efter at være blevet arbejdsløs pga. sygdom. Daniel møder Katie, der er enlig mor til børnene Daisy og Dylan. Katies eneste mulighed for at komme ud af et værelse på et hostel for hjemløse i London, er at takke ja til en smadret lejlighed i en fremmed by næsten 500 km væk. Daniel og Katie befinder sig i ingenmandsland, fanget i et velfærdsbureaukrati uden fleksibilitet eller medmenneskelighed. Deres venskab giver dem mod og styrke til at gå imod et sygt system. Filmen vandt Den Gyldne Palme ved Cannes Film Festivalen.
     
  • Adult life skills: Anna, der nærmer sig de 30, sørger dybt over sin tvillingebrors død. Hun trækker sig tilbage i sig selv og lever i sin mors haveskur. Da hendes skolekammerat kommer på besøg bliver isolationen umulig at opretholde, og hun bliver involveret i en utilpasset otteårig dreng, der er vild med westerns.
     
  • Antonias verden: Jordbundne og stærke Antonia ser tilbage på de sidste halvtreds år af sit liv på den mødrende gård. Vi følger datteren Danielle, en lesbisk maler, hendes datter Therese, en matematiker og komponist og hendes datter Sarah, en lille digterspire.