
Nyt stort og frit tilgængeligt online-leksikon
Fri adgang til troværdige informationer
Er du i gang med en opgave eller et større projekt? Mangler du svar på et spørgsmål? Interesserer du dig for et særligt emne? Så er det nye online-leksikon lex.dk lige noget for dig.
Med lex.dk har du fri digital adgang til mere end 200.000 artikler fulde af troværdig information. Det hele er skrevet af fagpersoner og sitet vil løbende blive opdateret, så du altid finder den nyeste viden på sitet.
”Nu får alle fri adgang til tusindevis af kvalificerede artikler og opslagsværker formidlet på dansk. Det er vigtigt, fordi viden er vores bedste våben mod den misinformation – som florerer på de sociale medier og popper op på hurtige google-søgninger”, fortæller kulturminister Joy Mogensen til /ritzau/.
Gyldendal, G.E.C. Gads Fond, Danske Universiteter og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab står bag siden, som er finansieret af en bevilling på Finansloven. Bevillingen er på i alt 23 millioner kr. og dækker perioden 2019-22.
Opslagsværker på sitet
På lex.dk kan du frit søge i og læse artikler fra følgende opslagsværker:
- Den Store Danske
- Dansk Biografisk Leksikon
- Danmarkshistorien
- Danmarks Oldtid
- Gyldendals Teaterleksikon
- Nordisk Mytologi
- Dansk Pattedyratlas
- Dansk litteraturs historie
- Historien om børnelitteratur
- Symbolleksikon
Besøg lex.dk her!