Med andres ord: Michael Strunge

10.09.19
Denne uges forfatter i Øgendahl og de store forfattere var Michael Strunge.

Temasamarbejde: Med andres ord

Endnu engang er Danmarks Biblioteker og DR gået sammen om et temasamarbejde - denne gang under titlen "Med andre ord".

I uge 35-40 dykker bibliotekerne og DR ned i det skatkammer af litterære værker, som tiden ikke har kunnet viske ud.

Hos DR kan man fx opleve seks nye programmer af ‘Øgendahl og de store forfattere’ og den digitale feature Bøgernes danmarkskort, hvor man kan gå på opdagelse i litteraturen på dr.dk. Mens bibliotekerne giver klassikeren nyt liv i form af udstillinger og en all-time kåring af danskernes favoritbogcitat.

Michael Strunge

Michael Strunge (1958-1986) var en af 80'ergenerationens helt store digtere som har indskrevet sig i den danske litteraturhistorie som én af de mest interessante danske digtere nogensinde.

Strunge var stærkt inspireret af den blomstrende punk-bevægelse. Hans digte spændte vidt fra det rå til det drømmende, og tematikker som frihed og oprør fyldte meget i hans poesi så vel som i hans liv og væremåde.

Den unge digter led en tragisk død, da han var kun 27 år gammel. Alligevel nåede han i sit korte liv at udgive 11 digtsamlinger og gøre sig bemærket i en sådan grad, at han stadig står på hylderne i boghandlerne og på bibliotekerne landet over.

Du kan læse mere om Michael Strunge på Forfatterweb.

Du kan se alle denne sæsons episoder af "Øgendahl og de stor forfattere" her.

Materialer