Til venstre skulpturen "Solbad". Til højre skulpturen "Innocentia".

Lyt til Kunsten på Fyn

01.07.21
Med projektet "Lyt til kunsten" kan du blive klogere på en række fynske kunstværker - heriblandt de to skulpturer "Solbad" og "Innocentia", der pryder området foran Nyborg Bibliotek.

Lyt til Kunsten er sat i verden for at fortælle de gode historier, der gemmer sig i kunsten i det offentlige rum på Fyn - og dermed også Nyborg. Værker og skulpturer vækkes til live med flerstemmige og levende lydfortællinger

Med telefonen i hånden kan du drage ud og lære værkerne i de fynske købstæder bedre at kende enten ved at lytte til deres historie eller læse den selv.

Sådan gør du

  • Du finder værkerne på https://www.lyttilkunsten.dk/værker eller ved at downloade kunstappen Vizgu og finde "Lyt til kunsten"
  • Du kan tilgå fortællingerne hvor og hvornår, det passer dig bedst.
  • Du kan også finde et kort, der kan hjælpe dig med at finde frem til værkerne.

Hør om skulpturene foran Nyborg Bibliotek

Om projektet

Lyt til Kunsten er et partnerskab mellem lyddokumentarist Helle Ansholm Rasmussen og kunstformidler Sara Line Batson Matzen.

Projektet er støttet af Kulturregion Fyn og Øernes Kunstfond.