Fem nye kultur-initiativer på vej

31.03.17
Fælles fodslaw i Nyborgs kulturliv

De store kulturinstitutioner i Nyborg har aflagt en slags kulturel musketer-ed, der skal sikre mere kultur til alle. I denne uge er fem konkrete initiativer kommet på bordet. Folkene bag Nyborgs nye Kulturhåndfæstning vil mere end bare flotte ord. Det blev bevist mandag aften, hvor høj og lav indenfor Nyborg Kommunes kulturliv mødtes for sammen at få nye ideer til, hvad der skal ske af nye kulturelle initiativer i Nyborg i den kommende tid.

De fire store kommunale og professionelle kulturelle aktører i  Nyborg, biblioteket, Nyborg Slot, Nyborg Musikskole og Bastionen, har givet hinanden håndslag på, at man fremover vil samarbejde om at skabe kultur på tværs af institutionerne. De har forpligtet sig til "at gå forrest for at gøre kulturen i Nyborg endnu mere synlig og relevant," som det hedder i håndfæstningen: "Det handler om at skabe et forpligtende samarbejde også indenfor kulturlivet. Institutionerne har deres forskellige forcer, med ved at samarbejde med hinanden, håber vi, at de kan skabe nye aktiviteter. Det er i hvert fald et af målene med håndfæstningen. Et andet er at skabe et godt fundament for de frivillige kræfter, der har brug for støtte. Vi kunne ved mandagens møde se, at frivillige gerne melder sig til at være med til at starte noget op. Det var jeg meget imponeret over", lyder det fra kulturudvalgsformand Erik Rosengaard (V).

Aftenen mundede ud i disse fem nye initiativer: 

  • En rugekasse for musikteater - workshops med komponister og forfattere og showcase for landets teatre. En uge om året.2. Kystens Dag. Et samarbejde mellem havnens klubber, lokalhistorikere mm. Årlig tilbagevendende begivenhed.
  • Kreativt værksted for hænder og hoved til unge og voksne. Et sted du kan komme med din kreative ide. Eventuelt i samarbejde med campus.
  • Sommerhøjskole. Et samarbejde mellem Bastionen og biblioteket - en uge hvor alt er tilladt - en lang kulturnat, man skaber sammen
  • Kunstskole/kunstværksted for børn og unge. Der arbejdes med billedkkunst, film, håndarbejde mm. I samarbejde og til gavn for byens institutioner. Brede tilbud også til handicappede. Et blivende værksted og sted til vækstlag.

De fem ideer skal sættes i søen af lederne fra de fire store kulturinstitutioner i Nyborg. Nyborg Bibliotek, Nyborg Musikskole, Nyborg Slot og Bastionen.
OBS: Ovenstående er sakset fra Fyens.dk - læs hele artiklen her