Sommerbogen 2017

14.06.17
Læs og vind præmier i ferien

Kære alle 3.-7. klasser 

Nu er sommeren atter over os, og det fejrer vi på biblioteket med vores årlige sommerbogskonkurrence. Vi vil derfor finde vores mest spændende, morsomme, pinlige, sørgelige og uhyggelige bøger frem til dig, som du kan hygge dig med i din LANGE sommerferie. For at deltage i sommerbogskonkurrencen, skal du læse en bog og skrive en anmeldelse af den. Derved deltager du i lodtrækningen om at vinde en af tidens hotteste bøger samt en sej Fidget spinner.
Find inspiration til læsningen her: bøger du bare må læse eller drengeprutter og pigefnidder eller Villads fra valby og det der ligner

Reglerne er meget simple:

  • Læs en bog
  • Skriv en anmeldelse af bogen. Du kan få en blanket på dit lokale bibliotek i Nyborg, Ørbæk eller Ullerslev eller print selv her
  • Aflever anmeldelsen på Nyborg, Ullerslev eller Ørbæk Bibliotek.
  • Konkurrencen kører frem til den 31. august.
  • OB: Hvis du er den vildeste læsehest, kan du også deltage i en meget større konkurrence på Biblio.dk

Mange hilsner
Nyborg bibliotek