Forside til Jørgen Stormgaards "Blixen og Bjørnvig"

Pagten mellem Blixen og Bjørnvig

16.08.21
Thorkild Bjørnvigs biografi om sit turbulente forhold til Karen Blixen, har dannet grundland for Billes Augusts nye film "Pagten", der i øjeblikket kan ses i biografen. Læs selv bogen og dyk ned i andre biografier om den ikoniske, danske forfatter Karen Blixen.

"Pagten" af Thorkild Bjørnvig

Karen Blixen er uden tvivl en af de mest kendte danske forfattere verden over. Hendes værker er blevet genudgivet flere gange, to af bøgerne har dannet grundlag for Oscar-vindende film og hun har flere gange kandideret til Nobelprisen i Litteratur. Karen Blixen vedbliver med at fascinere og overraske lige så meget som menneske som forfatter, og hendes liv er talrige gange blevet gransket og debatteret i biografier og dokumentarer. 

Én af de biografier, der vakte mest opmærksomhed og debat, var Thorkild Bjørnvigs selvbiografi "Pagten", der udkom 12 år efter Karen Blixens død og satte den ikoniske forfatter i et helt nyt lys. "Pagten" er fortællingen om et helt særligt og tillidsfuldt venskab mellem de to forfattere - et venskab der nu er blevet til en film. Du kan låne Bjørnvigs "Pagten" på Nyborg Bibliotek.

Hvis du ønsker at dykke yderligere ned i historien, kan du læse Jørgen Stormgaards biografi "Blixen og Bjørnvig: pagten, venskabet og bruddet" fra 2018, hvor han udfolder historien med adgang til en række kilder, som ikke var tilgængelige for Bjørnvig i 1974.

Læs om "Pagten" og Bjørnvigs digte

Biografier om Karen Blixen

Læs Karen Blixens værker