"Rejs med fra din stue"

03.11.20
Kom med på 4 digitale og 100 procent coronasikre rejser, som du kan deltage i fra din computer eller tablet uden at skulle forlade huset.

Fire digitale rejser

Der er fire rejser, du kan tage med på. Hver rejse varer to dage, men er planlagt, så det er muligt kun at deltage en enkelt dag. Alle dage er fra kl. 14.00-16.30. På rejserne er der oplysning og foredrag, billeder og film, mad og kultur og spændende mennesker.

Der vil være afsat tid og rum til samtale mellem deltagerne via skærmen, så du på ”rejsen” både oplever og deltager, hvis du har lyst. Samtalerne foregår i mindre grupper.

De fire destinitioner er:

  • 3.-4. november: Estland, det lille nordiske land hvor Dannebrog faldt ned
  • 10.-11. november: Rumænien og Bulgarien, to af de nyeste EU-medlemmer
  • 24.-25. november: Det tidligere Jugoslavien - hvad er det for lande i dag?
  • 8.-9. december: Spanien, hvad er det for et land, udover at være et yndet feriested?

Tilmelding

Tilmeld dig via linket herunder eller ring til DEO på 70 26 36 66.

Derefter modtager du en mail med en kort og præcis forklaring, og inden rejsen får du et link, hvor du kobler dig på rejsen. DEO er altid parate til at hjælpe dig over telefonen. 

Læs mere og tilmeld dig via dette link (åbner eksternt indhold i nyt vindue)

Hvem står bag?

Rejserne er arrangeret af DEO (Demokrati i Europa Oplysningsforbundet) med Røde Kors og Ældresagen som samarbejdspartnere. 

Rejserne er for alle, men støttet af Kulturministeriets pulje til kultur-, idræts- og foreningsaktiviteter til sårbare, udsatte og ældre under corona-krisen. Derfor er tilbuddet gratis.