
Børnebøger om Seje Kvinder og Ligestilling
Victoria og Verdensmålene
En af de børnebøger vi særligt kan fremhæve til månedens verensmål: ”Ligestilling mellem kønnene”, er ”Farvel til Absurdistan”. Denne bog er blot en af de 17 bøger, der indgår i serien "Victoria og Verdensmålene", som omhandler alle FN´s verdensmål og er skrevet til børn i alderen 9-12 år med et lix-tal på 30.
I ”Farvel til Absurdistan” tager vi med danske Victoria og Harry Remain fra England på en tur rundt i hele verden på kosteskafter og oplever, hvordan det går med ligestilling mellem kønnene. Undervejs møder de en energisk Pippi Langstrømpe-type og berømte heltinder fra fortid og nutid.
Små mennesker, store drømme
Denne serie er skrevet for vores mindste læsere, og er en række billedbøger, målrettet børn i aldersgruppen 4-8 år, som fortæller om mennesker med store drømme, som gik målrettet efter dem. På listen findes f.eks. billedbogen om den amerikanske pilot Amelia Earhart (1897-1937), som var den første kvinde til at krydse Atlanten alene i fly. Sejt ik'!?
Flere seje piger og kvinder
Pigerne og kvinderne i disse bøger har forfulgt deres talent og deres drømme, og har haft masser af ambitioner. Dem kan man kun blive inspireret af!