Skolernes bidrag til Ordblindeugen
Her kan du læse om nogle af de initiativer, som kommunens folkeskoler arbejder med til Ordblindeugen i uge 40.
Danehofskolen
- Oplæg om ordblindhed for 4. klasserne (lukket arrangement).
- Torsdag den 3. oktober kl. 16.00: Oplæg om ordblindhed + alm læseudvikling med fokus på flersprogede elever. Dette arrangement er et åbent arrangement. Læs mere og tilmeld dig via dette link!
Vibeskolen
- Alle lærere og pædagoger har fokus på ordblindevenlig undervisning (lukket arrangement).
Birkhovedskolen
- Torsdag den 3. oktober: ”Den kæmpestore læsedag” for hele skolen (lukket arrangement).
- Alle ordblinde i fase 2 mødes i løbet af ugen til et fællesmøde (lukket arrangement).
4Kløverskolen
- Tirsdag den 1. oktober: Afslutning af it-uddannelsen for de elever, som blev testet ordblinde i foråret. Dagen slutter med, at deres forældre kommer på kursus hos deres egne børn og skolens læsevejledere (lukket arrangement).
- Torsdag den 3. oktober: Alle skolens elever med ordblindhed samles. Der videndeles på tværs af årgange og klasser. Skolens leder og læsevejledere fejrer ugen med is og aktiviteter med og uden pc og mobil (lukket arrangement).
- Fredag den 4. oktober: Læsevejlederne holder kursus i en af skolens klasser om hvad ordblindhed er (lukket arrangement).