
Om dette arrangement
SommerTid i Bibliotekshaven
Pippi-løb
Kan du løfte en hest, og finde Hr. Nilsson i træet?
Så tag din familie i hånden og skynd dig afsted til Pippiløbet i Bibliotekshaven. Her kan du lege Pippi Langstrømpe for en dag med sjove opgaver og udfordringer. Der er ”ægte” chokolademønter fra Kurredutøen, til alle deltagere.
Varighed: Ca. 1 time
For børn fra ca. 5 år og deres voksne.
NB! I tilfælde af regn holdes der ikke Pippi-løb.
Plads til fordybelse, nærvær og hygge
I vores dejlige bibliotekshave er der rig mulighed for at fordybe sig i sommerens store læseoplevelser, læse højt, holde sig opdateret med de nyeste aviser og tidsskrifter eller løse en kryds og tværs.
Her kan du nyde din medbragte mad i skønne omgivelser og mødes med venner og familie til hyggelige sommerstunder.
I kan udfordre hinanden i nogle af vores udendørsspil, eller du kan gå på opdagelse i haven og se, hvor mange forskellige dyr, du kan spotte. I Bibliotekshaven og voldgraven lever der både svaner, guldsmede, humlebier og mange flere.
Bibliotekshavens åbningstider
- Alle hverdage 08.30-18.00
- Lørdage 10-14
