Få sundhedskort på mobilen

Sundhedskort-appen

Adgang
Fri adgang for alle
Sundhedsministeriet, KL, Digitaliseringsstyrelsen og Danske Regioner har udviklet en sundhedskort-app, der gør det muligt at have sundhedskortet på mobilen, så du ikke længere behøver have et fysisk sundhedskort.

Hvad kan den?

Med sundhedskort-appen behøver du ikke længere gå rundt med et plastikkort på dig. Appen fungerer som et gyldigt sundhedskort og har en stregkode, der scannes på samme måde som det fysiske kort.

Hvis du har børn under 15 år vises deres sundhedskort også i din app, så du så let som ingenting kan swipe frem og tilbage mellem dem.

Ligesom ved andre apps fra myndighederne, er appen sikret med kode eller fingeraftryksgenkendelse, så det kun er dig, der kan åbne og bruge appen.

Du kan selvfølgelig stadig anvende det fysiske plastikkort, hvis du foretrækker det.

Hvor finder jeg den?

Appen kan downloades fra App Store og Google Play.

Hvor kan du bruge den?

Appen kan bruges på Nyborg Bibliotek, på hospitalet, på apoteket eller andre steder, hvor du skal fremvis sundhedsort.

nb! Det anbefales, at du fortsat gemmer dit plastikkort derhjemme, mens appen bliver indkørt.

Lær at bruge appen på 5 min.

På eKurser.nu kan du finde online kurser om mange forskellige digitale tjenester - herunder flere af apps og hjemmesider fra det offentlige.

Herunder kan du se et videokursus i brug af sunhedskort-appen.

Sådan bruger du sundhedskortappen - Borgerservice to go

Spørg os

Hvis du har spørgsmål til, hvordan du henter og bruger appen, kan du altid komme forbi og spørge os på bibliotekerne i Nyborg, Ullerslev og Ørbæk. Vi hjælper med glæde.