De tre etaper i Danmark

Hele verden er inviteret med til folkefest, når Danmark 1.-3. juli 2022 er værter ved Tour de Frances Grand Départ.

Hvad er Grand Départ?

Grand Départ er den samlede betegnelse for hele åbningen og begyndelsen på årets Tour de France. Fra løbets grundlæggelse i 1903 til og med 1953, blev første etape altid afholdt i Frankrig, men i 1954 rykkede Grand Départ for første gang ud af landet og blev afholdt i Holland. Fra 70'erne begyndte der for alvor at blive tradition for ind imellem at tildele Grand Départ til andre lande, og frem til nu er Grand Départ i alt blevet afhold 23 gange uden for Frankrig i 9 forskellige lande.

De tidligere værtslande er Holland, Belgien, Tyskland, Schweiz, Luxembourg, Spanien, Irland, Storbrittannien og Monaco.

Grand Départ 1.-3. juli i Danmark

1) Enektlstart i København

Første etape – 13 km. enkeltstart i København, som starter ved H.C. Andersens Boulevard og slutter på Rådhuspladsen i København. Etapen går gennem hjertet af København, Nørrebro, Østerbro. Undervejs passerer rytterne blandt andet Søerne, Fælledparken, Kastellet, Amalienborg, Nyhavn og Den Sorte Diamant.

2) Roskilde til Nyborg

Anden etape – 199 km. fra Roskilde til Nyborg. Anden etape starter centralt i Roskilde. Etapen ender i Nyborg og vil på vejen passere over Storebæltsbroen, hvor der forventes mulighed for sidevind og chancer for udbrud. Etapen har 3 bjergspurter i Nordvest Sjælland og en pointspurt i Kalundborg.

3) Vejle til Sønderborg

Tredje etape – 182 km. fra Vejle til Sønderborg. Den sidste danske etape starter i Vejle, hvor ruten bl.a. passerer Jellingstenene og slutter i Sønderborg, hvor lufthavnen ligger ca. 5 km. fra målstregen. Etapen rummer en pointspurt i Christiansfeld og tre bjergspurter på Koldingvej, samt ved Hejlsminde Strand og Genner Strand.

Kort over de 3 etaper

 

- - - - - - - - - -

Tour de France i Nyborg

2. juli 2022 er Nyborg målby for 2. etape af verdens største cykelløb - Tour de France.

I den anledning sætter vi fokus på cykelsport frem mod Tour de France 2022 med anbefalinger, info, quizzer m.m.

>>> Se vores temaside om Tour de France via dette link! <<<