Etape 2: Roskilde-Nyborg

2. juli 2022 venter der en 199 km lang og vindblæst 2. etape af Tour de France fra Roskilde over Sjælland, med en spændende finale over en af verdens længste broer og mål i historiske Nyborg. Her på siden, kan du blive meget klogere på 2. etape.

Rytterne kører først gennem maleriske landskaber langs fjorde og over bakker for på etapens sidste 20 km at køre over Storebæltsbroen. Når de krydser bæltet, kommer vinden derfor til at spille en helt afgørende rolle. Holdkaptajnerne må således sætte deres lid til holdets kollektive styrke og opofrelsen hos den enkelte rytter på holdet.

Det forventes, at det bliver et opsplittet felt, der krydser målstregen i Nyborg, og at tidstabene får stor betydning for, hvem der må køre videre i den gule trøje, og for det endelige samlede klassement. Sejren kan meget vel gå til en af de stærke sprintere i feltet.

Kort over Etape 2

Herunder på kortet kan du se hele ruten for 2. etape af Tour de France 2022.

 

Rolf og Ritter på Tour - Etape 2

TV 2's faste kommentatorer Rolf Sørensen og Dennis Ritters har været ude at cykle den 2. etape.

 

Videoen er produceret af TV 2.

Bag om etapen

2. etape bliver hård fra start til slut. De tre kategori 4-stigninger i Veddinge Bakker efter 62km, 72km og 84km giver lykkeridderne en ekstra gulerod, så der vil være hård kamp fra start om at komme med i udbruddet.

Efter stigningerne drejer rytterne sydpå og ruten snoer sig i 50km ned langs Sjællands vestkyst. Her er der store chancer for side-modvind, der kan splitte feltet allerede inden Storebæltsbroen.

Når rytterne efter 178km drejer ind på Storebæltsbroen, kører de straks op over verdens tredjestørste hængebro. De første tre kilometer til toppen af broen stiger svagt indtil rytterne kører 65m over vandets overflade. Herefter går det ned igen, hen over Sprogø og ud på den flade 6,6km lange kamp mod vinden på den flade, men helt åbne vestlige del af broen.

Målstregen ligger kun 3km fra broens fod i Nyborg, så kampen over Storebælt vil udgøre finalen, der kan skabe overraskende vindere, store forskydninger klassementet og ikke mindst helt enestående TV-billeder.

Hele dagen bliver en opslidende og dramatisk kamp, hvor udbrydere, sprintere og klassementsfavoritter og hjælperyttere alle er nødt til at give alt, hvad de har.

- - - - - - - - - -

Tour de France i Nyborg

2. juli 2022 er Nyborg målby for 2. etape af verdens største cykelløb - Tour de France.

I den anledning sætter vi fokus på cykelsport frem mod Tour de France 2022 med anbefalinger, info, quizzer m.m.

>>> Se vores temaside om Tour de France via dette link! <<<