Forlagets beskrivelse af: Kaninens år af Stine Askov

Læs denne roman, hvis du ...

– er kommet dertil, hvor du må invitere din kæreste på en weekendtur til Berlin for at få sex.
– nogensinde har overvejet at gå til akupunktør for at få mere balance i dit liv.
– synes, kvinder skulle tage sig sammen og spise noget mere gluten.
– bliver optændt af vrede, hver gang du skal smøre madpakker, med gluten, til dine børn.
– overvejer at købe kaniner til dine børn.
– cykler på din christianiacykel gennem Københavns gader og bare ønsker, at du kunne starte på en frisk.
– for 13 år siden så verdens dejligste mand i ham, der nu sidder og ser Deadline i stedet for at kigge på dine bare bryster, der bare bliver koldere og koldere.
– nogensinde har siddet i et vindue og tænkt på, om det liv, der blev levet i lejligheden overfor var meget mere meningsfuldt og lykkeligt end dit.
 
Kaninens år handler om en helt almindeligstorbymor i krise, og om hvordan vi mennesker spejler os i hinanden.