Forlagets beskrivelse af: Drengene af Jonas Kleinschmidt

I ungdomsromanen Drengene følger vi seks venner fra 0. klasse til deres skæbnesvangre sidste skoledag. Vi er i den øvre middelklasse i en forstad til København. Drengene mangler ikke noget, de er på toppen, de skal nok klare det – det er den indstilling, de har. Så de spiller fodbold, laver lidt ballade, hører hiphop, skater, begynder at drikke, opdager hash, kommer op at slås, snakker om damer, gør deres første spæde seksuelle erfaringer – og hele tiden lurer katastrofen i baggrunden.