Digtsamling med klassikerstatus, nu i en 17. udgave. Oprindelig fra 1906, og den nye udgave tager udgangspunkt i både den oprindelig udgave, 15. udgave fra 1990 og i Samlede digte fra 1918, 1923 og en særlig mindeudgave fra 1931. Den nye udgave indeholder digtcyklusen Rugens sange og andre digte, og som forordet fortæller desuden "et fyldigt uddrag af Aakjærs bedste digte i øvrigt." I forordet skriver Johs. Nørregaard Frandsen og Steen Piper bl.a. : "Resultatet er blevet, at der næppe er nogen anden dansk digtsamling fra det 20. århundrede, der i udbredelse kan måle sig med Rugens sange og andre digte. Og næppe nogen, der har haft en større betydning for dansk selvforståelse." Og jeg giver forordet ret, når jeg bladrer gennem digtene, hvor en del er blevet til folkelige sange, fx "Jens Vejmand", "Skuld gammel venskab rejn forgo" og "Jeg bærer med smil min byrde", hvor den sidste egentlig hedder "Sundt blod". Og Aakjærs samling er stadig meget læsbar, hans tætte skildringer af natur og menneske bevæger og den sociale indignation bider, hvis man fx nærlæser "Jens Vejmand", "Tyendesang" og når Aakjær i "Arbejdersang" spørger: "Hvem har givet solen til de rige/for at svøbe mørket om de små?". Her er muligheden for at bytte slidte bøger ud med nye friske af en eviggyldig digtsamling stadig med noget på hjerte om menneskenes liv