Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Anvendelse/målgruppe/niveau

Målgruppen er klar blandt læsere, der tænder på ekstrem sport og anderledes rejseoplevelser, også naturligvis dedikerende cykelentusiaster

Beskrivelse

Der er heldigvis nogle få af os, der har mod på det anderledes liv. Et sådant mod har Nicolai Bangsgaard (f. 1976). Hans ekspedition på cykel jorden rundt varer 4 år, fra 2006-2010 og logbogen vidner skånselsløst om 53 utrolige etaper fra Polen over Kina, USA, Afrika, med sidste etape i Danmark. Bogen har udover den nyttige logbog beskrivelser af de daglige cykelture bl.a. med km-angivelser. Man kan således som læser nærmest i dagbogsform følge den fantastiske tur på cykel jorden rundt. Men det drejer sig ikke alene om ekstreme fysiske strabadser. Bogen fortæller også passioneret om det at møde anderledes kulturer og mange forskellige mennesker. Som forfatteren nærmest poetisk udtrykker det. "Det drejer sig om appetit (på livet og andet), om glæden ved nuet og det umiddelbare". Men der er også humoristiske oplevelser, fx når en betjent i New Zealand, som skriver en bøde for manglende cykelhjelm, forbløffet forløsende griner, da forfatteren angiver sin fødeby "Middelfart" (prøv lige at sige det med engelsk accent!)

Sammenligning

En lignende cykelentusiast er Lars Nielsen, der bl.a. har skrevet Mine drømmes Nordamerika og På to hjul under Sydkorset

Samlet konklusion

Guf, hvis man gerne læser om ekstrem-sport og anderledes rejseoplevelser, kan bruges på de fleste biblioteker