Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Søndergaard

Anvendelse/målgruppe/niveau

Oplæsningsbog i julekalenderafsnit om nisser og jul for de 6-9-årige. Med ialt 26 kapitler er der lidt til at læse før d. 1. dec. ,og den slutter først d. 25. dec

Beskrivelse

Forfatteren kender vi mest fra bøger til skolebrug, men i 2009 lavede han en lignende julehistorie Nisserne i Halvmåneskoven med den samme illustrator. Rammen er her den samme. Gamle Julius indkalder til stort nissemøde i Nissehøj. De vil sikre sig, at menneskene i byen Østerlund, hvor familien Nissen bor, ikke glemmer at sætte risengrød på loftet og fortaber sig i mobiltelefoner og anden nymodens teknologi. 4 unge nisser begynder natlige togter til byen og driller familien Nisse og andre i byen med deres fladskærme, mobiltelefoner, GPS etc. Ind imellem hører vi om nisserne og skovens dyr. Til de fleste af kapitlerne er knyttet en lille sang, som er indsunget på den medfølgende cd. De fleste er nye tekster og nye melodier af Erik Rask Petersen, men der er også et par klassiske julesange. Sproget virker mange steder, som om det er skrevet som en drejebog til film eller tv. Der er megen dialog, og ikke så mange forklaringer. Der er mange gode, sjove og spændende episoder, men man savner en rød tråd, og at historien folder sig rigtigt ud

Sammenligning

Der findes rigtigt mange oplæsningsbøger med julekalenderhistorier om nisser og mennesker. Nogle bliver klassikere, men det tror jeg ikke, at denne bliver

Samlet konklusion

En nutidig julefortælling, der bygger på et traditionelt koncept til oplæsning i familier og institutioner og indskolingen