Lektørudtalelse

Forfatter: Jytte Bræmer

Anvendelse/målgruppe/niveau

Til yndere af Virginia Woolfs forfatterskab og særlige skrivestil

Beskrivelse

Nyoversættelse af klassikeren fra 1928, der udkom på dansk første gang i 1973. Det lange essay baserer sig på to forelæsninger, som Woolf holdt på Cambridge University. Skrivestilen er "stream of consciousnes", en genre, som Woolf sammen med James Joyce er kendt for at være de to bedste indenfor. Woolfs velkendte hovedbudskab i bogen er, at det, kvinder har brug for, er eget værelse og 500£ om året. En afgørende betingelse for at være en udøvende og skabende kunster. Værket er et brændende forsvar for kvinders ret og pligt til personlig udfoldelse

Sammenligning

Elsa Gress stod for den første oversættelse i 1973, og den seneste udgave er fra 1994. Den nye oversættelse af Merete Ries anvender et mere mundret og moderne dansk, men de to udgaver ligger sprogligt ikke meget langt fra hinanden. Bibliotekerne skal naturligvis anskaffe den nye oversættelse, men det må bero på efterspørgslen af Woolfs forfatterskab, om man kan nøjes med at have den nyeste udgave stående på hylderne

Samlet konklusion

Nyoversættelse af Virginia Woolfs klassiker fra 1928