Lektørudtalelse

Forfatter: Lars Larsen

Kort om bogen

Stor, sjov og ret uhyggelig billedbog med folde-ud-sider om troldedrengen Dennis, der vover sig ind i den forbandede Midnatsskov for at finde den flotteste pind til Petro, som han så gerne vil være bedsteven med. Et eventyr til de 3-10-årige og allerbedst til fælles oplevelse og samtale

Beskrivelse

Midnatsskoven har været forbandet i 10.000 år og er fyldt med baglænsmænd, kannibalklovne og edderkoppemænd, hekse, trolde og andre mærkelige dyr og mennesker. Dennis slutter sig sammen med vampyrflagermusen Lizzy, edderkoppen Charles og enhjørningsgrisen Samantha, og sammen tager de kampen op mod Tusmørkemesteren. Bogens forfatter, John Kenn Mortensen, debuterede i 2014 med fantasyromanen De utilpassede for de 11-13-årige. Mange kender ham for tegneserien om John John i "Politiken"

Vurdering

En herlig billedbog med en passende blanding af humor, gys og uhygge, og som lægger op til samtale om historien og de flotte tegninger i en sjov og lidt gammeldags streg

Andre bøger om samme emne

En original historie i familie med Alice i Eventyrland (Ved Tony Ross)" og Knokkelmandens cirkus