Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Anvendelse/målgruppe/niveau

Guf for dem, som gerne læser om eventyrlige fortællinger fra den virkelige verden. Er oplagt til de mandlige læsere, som efterspørger virkelig action

Beskrivelse

Fantastisk bog fra antropologen, forskeren og eventyreren Rane Willerslev, hvis tvillingebror Eske Willerslev i 2008 skrev en ligeså underholdende og velskreven bog Fra pelsjæger til professor. Og den ene bror lader bestemt ikke den anden noget efter. En idealistisk idé om et projekt i Sibirien, hvor de sibiriske zobeljægere skal samles i en slags andelsbevægelse efter dansk mønster, og på den måde selv kan hente noget af det berettigede overskud som igennem århundreder ellers er blevet dem kommercielt frarøvet. Som RW skriver i sit forord: "De led under ufriheden i zarens enevælde, de led under ufriheden i det kommunistiske system". Og i dag lider de under rå markedskræfter, hvor den russiske "skummer fløden". Ideen udspringer af netop en ekspedition sammen med bl.a. tvillingebroderen Eske i 1993. Pelsprojektet starter, men idealismen lider snart en delvis krank skæbne, og må udskiftes med en vilje til overlevelse på trods af alt, da Rane sammen med sin gode ven Ivan må flygte ud i den såkaldte "tajga", syd for tundrabæltet. Her er rigtig mange oplevelser og ikke mindst et sjældent beskrevet ægte jægerliv, før RW igen vender hjem til familien i Danmark

Sammenligning

Tvillingebrødrene Willerslev skrev sammen Pelsjæger i ødemarken, 1996

Samlet konklusion

Meget underholdende bog om et mandeliv udlevet absolut fjernt fra det sædvanlige