Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

Makani er dybt forelsket i Ollie, men det er svært at nyde sin kæreste når flere af hendes medstuderende bliver brutalt myrdet uden at politiet kan finde gerningsmanden. Her parres den klassiske slasher-film og gys med YA og romantik. For unge

Beskrivelse

Makani forlod sin skole på Hawaii efter en rædselsvækkende hændelse, som hun helst ikke vil tale om. Nu bor hun hos sin bedstemor i Nebraska, hvor hun går på den lokale highschool. Hun er forelsket i Ollie, men er usikker på om han overhovedet er interesseret. Da den lille by rystes af det første mord på en af de studerende, finder de hinanden igen. Efterhånden som flere og flere bliver myrdet, bliver skolen lukket og de unge må ikke færdes alene. Politiet er på bar bund, men Makani og Ollie har deres teorier om, hvem der står bag de mange brutale mord. Stephanie Perkins er mest kendt for sine romantiske bøger bl.a. Anna og det franske kys

Vurdering

Her er god underholdning uden at det dog bliver hverken rigtigt farligt eller rigtigt romantisk. Fortællingen om Ollie og Makani er sød og de virker som skabt for hinanden. Slasher-genren er vanskelig at formidle i en bog, hvor man ikke har de filmiske virkemidler som fx underlægningsmusik til rådighed

Andre bøger om samme emne

Der er mere gys i Stephen Kings klassiske Carrie, som er genudgivet i 2018