Lektørudtalelse

Forfatter: Rikke Bruun

Kort om bogen

Tjetjeniens løsrivelse er på dagsordenen i FN. Med Danmark på formandsposten ligger der et stort pres på regeringen, og Rusland vil gøre alt for at forhindre et frit Tjetjenien. Herunder også at afpresse en dansk toppolitiker. For læsere af politiske spændingsromaner

Beskrivelse

Henrik Foss har siden sin tid i Jægerkorpset arbejdet sig op i partiet Venstre, hvor han står til at blive landets udenrigsminister, hvis partiet vinder regeringsmagten ved næste valg. Da Danmark med formandsskabet i FN kommer til at stå med ansvaret for at sikre Tjetjeniens løsrivelse fra Rusland, er det vigtigt at et samlet Folketing bakker op om Danmarks holdning. Men nogen forsøger at lægge et stort pres på Henrik for at splitte det politiske flertal, og da hans børn og ekskone kidnappes peger alt på en russisk gruppe med forbindelser til den russiske præsident. PET sættes på sagen og Henrik kaster også sig selv ind i jagten på de nådesløse kidnappere. Peter Mogensen er tidligere topembedsmand i flere ministerier, men han er nok mest kendt som politisk kommentator på TV2

Vurdering

En rigtig fin debutroman, som viser stor indsigt i dansk politik, og som holder plottet og spændingen kørende, selvom den måske er lidt lang

Andre bøger om samme emne

Det er svært ikke at komme til at tænke på TV-serien Borgen (Sæson 1), men også forfattere som Leif Davidsen og Frank Esmann har noget af det samme