Lektørudtalelse

Forfatter: Marion Tirsgaard

Kort om bogen

Tre gyserfortællinger om huse, der er rummer uhyggelige og dystre hemmeligheder. Til børn fra 10-12 år, der elsker et godt gys

Beskrivelse

Tre længere gyserfortællinger om huse. I "En nat i monsterhuset" overnatter en gruppe drenge i et forfaldent og efterladt monsterhus for at skræmme livet af den nye dreng i klassen. I "Tobias og dødsboet" flytter Tobias og hans mor ind i et hjemsøgt dødsbo, og i "Den blodtørstige nabo" får Oliver en ny mystisk nabo. To af fortællingerne er tidligere udgivet som letlæsningsbøger, Tobias og dødsboet og Den blodtørstige nabo. [Bind] 1, der er udkommet i 2 bind. Lasse Bo Andersen har skrevet en lang række børnebøger fx serien "Zombie splatter". Bogen har lix 24, tætskrevne sider og enkelte illustrationer i sort-hvid

Vurdering

Det er nogle effektive gyserfortællinger, der har det til fælles, at de handler om huse, der gemmer på hemmeligheder. Særligt de to første fortællinger får det til at løbe én koldt ned ad ryggen og overrasker i slutningen

Andre bøger om samme emne

Der findes andre gyserfortællinger som fx Vampyren i 7.A og andre sorte chok og Dødens sang - og andre gys. De to fortællinger, der tidligere er blevet udgivet, er omskrevet og redigeret, så de henvender sig til en lidt ældre målgruppe end de tidligere udgivelser