Lektørudtalelse

Forfatter: Line Hoffgaard

Kort om bogen

Lavmælt, rørende roman om familierelationer, om at have overlevet Holocaust og sorgen over at miste. En litterær perle for læsere af fransk skønlitteratur

Beskrivelse

Salomon skal fejre den jødiske påske med sine voksne døtre og deres familier. Under forberedelserne forestiller han sig, hvordan aftenen vil forløbe og hvordan de forskellige familiemedlemmer indtager deres typiske roller i familiedynamikken. Men han er urolig, for aftenen vil uvægerligt blive anderledes, da hans elskede hustru Sarah er død to måneder tidligere. Som dagen skrider frem, mindes Salomon vemodigt samlivet med Sarah. Mørke minder om livet som fange i Auschwitz trænger sig også på, selvom Salomon hele livet har nedtonet fortidens grusomheder og pakket dem ind i groteske morsomheder. Det er franskmanden Joachim Schnerfs første roman på dansk

Vurdering

Fransk, litterær roman, hvor fortid og nutid væves sammen på flot vis. Bagsiden sælger den som blandt andet som værende morsom, men denne læser oplevede den mere som sørgmodig. Romanen vil appellere til læsere af eksistentielle romaner og fransk skønlitteratur af god litterær kvalitet

Andre bøger om samme emne

Romanen har temaet omkring at miste en elsket ægtefælle og sorgen til fælles med den franske roman Efterladt. En roman om at undertrykke fortiden som Holocaust-overlevende: Jeg hedder ikke Miriam