Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

Ella er forkølet, men Felix tilkalder hende, og hun må rejse ud i junglen med den magiske globus. Opdagerklubben skal finde den papegøjehelikopter, som skal hjælpe hvalbabyerne inden i hvalnødderne med at komme ud til havet. Action, grin og sjove opfindelser til højt- eller selvlæsning for 6-10-årige

Beskrivelse

Da Ella lander i junglen, bliver hun straks angrebet af en flok abekatte, der får hende til at grine så meget, at det bliver drønfarligt. Heldigvis dukker Felix op og hjælper med at dække hendes ører, og han finder endda en snotudblæser, der klarer hendes forkølelse. Opdagerklubbens mission går ud på at redde en masse hvalbabyer, som ikke kan komme ud til havet, fordi papegøjehelikopteren er forsvundet. Da Ella og Felix endelig finder helikopteren, må de befri den fra en farlig edderknops spind. Det hjælper ikke just, at helikopterens kaptajn er en råbende minipapegøje, der er blevet låst inde på toilettet

Vurdering

Edderknop, glaner og hvalnødder. Her er fyldt med fjollede ord og skøre steampunk-agtige opfindelser, som gør læsningen til en fest og måske også lidt svær for begynderlæseren. De farvestrålende illustrationer er fyldt med sjove detaljer og fungerer rigtigt godt som supplement til teksten. Dette er 3. bind i serien om "Opdagerklubben". Serien starter med Skumfidusmaskinen, men bøgerne behøves ikke at læses i rækkefølge

Andre bøger om samme emne

Læs også Bodil El Jørgensens Mobbemaskinen, som er 1. bind i serien om "Professor Pip"