Lektørudtalelse

Forfatter: Elisabeth Bennetsen

Kort om bogen

14-årige Tiago får et chok, da han under en svømmetur ud for Miami opdager, at han har forvandlet sig til en tigerhaj. Forklaringen får han af sin onkel. Han er nemlig ikke en almindelig dreng. Han er en seawalker, en changer. En spændende bog for dig, der kan lide fantasy med dyr i hovedrollen. Fra 11 år

Beskrivelse

1. del i ny serie af forfatteren bag serien "Woodwalkers", der startede med Woodwalkers - Carags forvandlingDenne gang kommer hovedpersonerne mest fra havets verden. Tiago er en tilsyneladende helt almindelig teenager, som bor med sin onkel i Miami, fordi hans forældre har forladt ham. Men det forandrer en svømmetur. Tiago er en changer, og hans onkel sender ham til en særlig kostskole for børn som ham. Man skulle synes, at hans liv så ville blive lettere, men en kostskole rummer mange typer, og han får både venner og uvenner. Den største udfordring bliver dog, da han sendes på en særlig opgave i Floridas sumpe med bl.a. pumachangeren Carag. Kan de samarbejde om at finde de sjældne Florida-pantere?

Vurdering

Bogen er både spændende og humoristisk i den måde de forskellige changere beskrives: de legesyge delfiner, den storsnakkende lattermåge, den ondskabsfulde tigerpyton og den evigt rugende søhest blandet sammen med kostskolelivet

Andre bøger om samme emne

Den minder meget om Woodwalkers - Carags forvandling, men også om Spirit animals - påkaldelsen. For de lidt ældre optræder dyregængere også i Tegnet