Lektørudtalelse

Forfatter: Karina Høyer

Kort om bogen

Rebecka er ny i jobbet på et asylcenter for uledsagede flygtningebørn. Her møder hun de tre afghanske drenge: Ahmed, Hamid og Zaher. Aktuel ungdomsroman for både unge fra 14 år og opefter og voksne læsere

Beskrivelse

Rebecka har ingen erfaring med at arbejde med flygtninge, men hun er god til at tage imod ordre og føre protokol over dagligdagen på asylcenteret, hvor hun har ansvaret for de tre unge drenge; Ahmed, Hamid og Zaher. I små kapitler hører vi om hverdagen i centeret med udfordringer, udflugter og mange regler og ikke mindst om de relationer, der opstår, når mennesker mødes. Bogen er nomineret til Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris 2021

Vurdering

En meget fin og stilfærdig roman om et omfangsrigt emne. Sætningerne er korte og enkle og gør romanen velegnet til de unge læsere, men helt uden at gå på kompromis med sprog eller indhold, der er både smukt beskrevet og rammende for læseren. Romanen er som sådan ikke politisk, men har et tydeligt humanitært og psykologisk fokus, der uden tvivl kan danne grundlag for mange gode diskussioner

Andre bøger om samme emne

Kan med fordel sammenlignes med Sarah Engells Valget