Gå tur med en lydbog i Vores Natur

23.04.20
I disse tider, hvor vi bruger mange timer indenfor, er det godt at komme ud og gå en tur i det dejlige forårsvejr med en god lydbog i ørerne. Men hvilken lydbog passer, til den rute du går? Det kan du finde svar på i denne artikel, hvor vi har samlet lydbøger til korte såvel som lange distancer, så du kan finde den perfekte litterære følgesvend til din næste tur ud i det fri.

Hvis vi går ud fra, man i gennemsnittet går fem kilometer i timen, kan du herunder se, hvilken lydbog du skal lytte til, hvis du vil nå at færdiggøre den på din rute:

916,6 meter på 11 minutter:
”Flugten fra opvasken” af Tove Ditlevsen

2,58 km på 31 minutter:
”Amagermesteren” af Maria Gerhardt

2,66 km på 32 minutter:
”Havbrevene” af Siri Ranva Hjelm Jacobsen

4,5 km på 54 minutter:
”Til rette vedkommende” af Einar Már Gudmundsson 

5,08 kilometer på 61 minutter:
”Mælk og honning” af Rupi Kaur

6.08 km på 73 minutter:
”Myrer” af Hans Joachim Offenberg

6,75 km på 81 minutter:
”Avatar” af Caspar Eric
 
8,33 km på 100 minutter
”Dr. Jekyll og mr. Hyde” af Robert Louis Stevenson

9,83 km på 118 minutter
”Der bor en ung pige i mig som ikke vil dø” af Tove Ditlevsen

11 km på 132 minutter
”Må jeg komme med dig hjem” af Marie Aubert

13,5 km på 162 minutter
”Det var så den vinter” af Dorthe Nors

14,5 km på 174 minutter
”Min mor siger” af Stine Pilgaard

Og til dig, der skal gå RIGTIG langt, du kan passende kaste dig over ”Krig og fred” af Lev Tolstoj. Men så skal du have gode vandresko på, for den varer 41 timer og 26 minutter og svarer til en gåtur på 207,16 km.

God vandretur!

Temasamarbejdet "Vores Natur"

I uge 16-20 sætter Nyborg Bibliotek sammen med Danmarks Biblioteker, Danmarks natur- og friluftsorganisationer og DR fokus på "Vores Natur" i et storstilet temasamarbejde.

Læs mere her!

Artiklen er oprindeligt skrevet af Cecilie Damgaard Carlsen, Ballerup Bibliotekerne.