Varm op til præsidentvalget med Nyborg Bibliotek

Mandag 3. november skal amerikanerne vælge hvem, der skal besidde landets mest magtfulde position som præsident fra 20. januar. Varm op til valget med bøger om kandidaterne og amerikansk politik.

Biografi om Donald Trump

Donald Trump er USA's 45. præsident og Republikanernes kandidat til præsidentposten. I biografien "Trump bag facaden: en historie om ambitioner, ego, penge og magt" fra 2017 får du en af de mest dybdegående beskrivelser af Donald Trumps liv fra barndommen frem til sejren ved præsidentvalget i 2016. Bogen er baseret på research foretaget af tyve journalister, to faktatjekkere og tre redaktører fra Washington Post.

Reserver bog via dette link (åbner internt indhold)

Biografi om Joe Biden

Joe Biden er Demokraternes kandidat til præsidentposten. I biografien "Lov mig: håb, modgang og formål" fra 2020 fremlægger Biden sine værdier og beretter om de familiemæssige traditioner og tragedier, der har formet ham som menneske. 

Reserver bog via dette link (åbner internt indhold)

Præsidenternes retorik

I "Præsidentens ord" analyserer Mark Herron de amerikanske præsidenters retorik gennem tiden og forklarer, hvordan deres taler og retoriske formåen fra George Washington til Donald Trump er uløseligt forbundet med den nationale selvforståelse i USA. 

Reserver bog via dette link (åbner internt indhold)

USA - kampen om magten

I Niels Bjerre-Poulsens "USA - kampen om magten fra Washington til Trump" fortæller Niels Bjerre-Poulsen om Donald Trumps vej til præsidentembedet og hvordan USA's demokratiske institutioner og værdier er blevet påvirket af præsidenten. USA's politiske situation sættes ind i en historisk kontekst og den forandrede rolle som supermagt i det internationale samfund analyseres.

Reserver bog via dette link (åbner internt indhold)

Den 2. amerikanske borgerkrig

I forbindelse med præsidentvalget 3. november bliver der talt meget om splittelsen mellem det demokratiske og republikanske USA. Nogle frygter ligefrem en nye borgerkrig i USA. Men er USA på vej ud i en borgerkrig? Og hvordan er der opstået så stor en splittelse? Måske bliver du klogere efter at have læst "Den 2. amerikanske borgerkrig", hvor Berlingskes tidligere USA-korrespondent, Kristian Mouritzen, og freelancejournalist i USA Vivian Jordansen gennem en række essays beskriver, hvordan USA er splittet i en bitter kamp om de amerikanske værdier. 

Reserver bog via dette link (åbner internt indhold) 

Læs mere på Faktalink

Du kan også blive klogere på præsidentvalget og amerikansk politik på bibliotekernes faktaside om aktuelle og samfundsrelevante emner - Faktalink.

Læs om præsidentvalget på Faktalink via dette link (åbner eksternt indhold i nyt vindue)

02.11.20