Verdensmålene og Nyborg Kommune

Her kan du læse mere om nogle af de verdensmålsorienterede projekter og initiativer, der i øjeblikket finder sted i Nyborg Kommune.

Politik for grøn omstilling

15. september 2020 vedtog byrådet i Nyborg Kommune en politik med 50 målsætninger for en grøn omstilling i Nyborg Kommune.

Politikken tager udgangspunkt i 8 af FN's verdensmål:

  • 6 - Rent vand og sanitet
  • 7 - Bæredygtig energi
  • 11 - Bæredygtige byer og lokalsamfund
  • 12 - Ansvarligt forbrug og produktion
  • 13 - Klimaindsats
  • 14 - Livet i havet
  • 15 - Livet på land
  • 17 - Partnerskaber for handling

Læs politikken via dette link!

Danmarks Vildeste Kommune

Nyborg Kommune har sammen med 91 andre kommuner tilmeldt sig Miljøministeriets konkurrence om at blive Danmarks Vildeste Kommune.

De deltagende kommuner vil frem til udgangen af 2022 dyste om at lave de VILDESTE projekter for at fremme vild natur i Danmark. En konkurrence, hvor alle kan siges at vinde indenfor den grønne udvikling, uanset hvem der løber med titlen og præmien på 1 million kroner fra Den Danske Naturfond til et naturprojekt.

Læs mere om Danmarks Vildeste Kommune via dette link (åbner eksternt indhold i nyt vindue).

Grønne fællesskaber og foreninger i Nyborg Kommune

Herunder har vi samlet en liste over nogle af de grønne fællesskaber og foreninger, der findes i Nyborg Kommune. Klik på navnene for at læse mere. Alle links åbner eksternt indhold i nye vinduer.

  • Danmarks Naturfredsningsforeninger - Nyborg: DN arbejder for, at Danmark bliver et bæredygtigt samfund med en rig og mangfoldig natur, et smukt og varieret landskab og et rent og sundt miljø. DN Nyborg koordinerer det lokale arbejde i kommunen.
  • De Grønne Piloter: De Grønne piloter er et interessefællesskab, som hjælper borgere med at få iværksat grønnere tiltag. Piloterne har gennemgået en uddannelse i bæredygtighed og projektledelse, på initiativ af Nyborg Kommune.
  • Naturfamilier Nyborg: En facebookgruppe for lokale medlemmer af projektet Naturfamilier - et fællesskab, der forbinder dig med andre familier i lokalområdet, så I kan tage ud i naturen sammen.
  • VINK - Vildeste i Nyborg Kommune: En inspirationsgruppe på Facebook til udvikling af mere vild natur i haver, fællesarealer, m.m. i Nyborg Kommune.

 

Vil du vide mere om Verdensmålene?

Se vores store temaside om Verdensmålene via dette link!