Tossede Tirsdage: Dyr-i-Drift

Tag på en underholdende, musikalsk rejse i dyrenes rige. For børn på 0-12 år og deres voksne.
Date
Tid
10:00 - 10:45
Sted
Den Grønne
I samarbejde med
Nyborg Kommune
Adresse

Gasværksvej 2, Glacisstien
5800 Nyborg
Danmark

Dyr-i-Drift har eksisteret siden sommeren 2005, hvor de fire erfarne musikere og skolelærere har skrevet sange og spillet koncerter med deres egne og veldrejede naturfaglige sange for børn og barnlige sjæle. 

Teksterne handler om dyr og naturen beklædt i en nutidig og velklingende pop/rock/jazz ramme. Dyr-i-Drift spiller seriøs melodisk børnemusik i øjenhøjde med barnet. 

Tag med på en yderst behagelig, underholdende og alsidig musikalsk rundrejse, hvor du bl.a. vil kunne møde og lege med sjove, seje eller mærkelige dyr. 

Det kræver ingen tilmelding

I skal ikke tilmelde jer Tossede Tirsdage. Der er fri adgang for alle til arrangementet, så I dukker bare op, lige når det passer jer.

Vigtig info

  • Arrangementet foregår udendørs, så husk at klæde jer på efter vejret.
  • Publikum skal sidde ned på græsset under arrangementet, så vi anbefaler, at I medbringer klapstole eller tæpper.
  • Mad, drikke og snacks må meget gerne medbringes og nydes før, under og efter arrangementet. 
  • I tilfælde af regn flyttes arrangementet indendørs. Det meldes ud her på siden og på Facebook senest kl. 09.30 på dagen. Er du i tvivl, kan du kontakte Nyborg Bibliotek på 63 33 70 75.

Find vej

Tossede Tirsdage finder sted på "Den Grønne", der ligger langs Glacisstien. Den nærmeste indgang til Glacisstien er ved Gasværksvej 2.

Der er enkelte parkeringspladser ved Gasværksvej 2, og ellers er der en større parkeringsplads ved Dronningensvej, hvorfra der er ca. 5 min gang til Den Grønne.

Kort over Den Grønne og Parkering.