Tossede Tirsdage: Åh Abe Show

Med stor energi, humor og glæde underholder Mek Pek med børnesange. For børn fra 3 år og deres voksne.
Date
Tid
10:00 - 10:45
Sted
Den Grønne
I samarbejde med
Nyborg Kommune
Adresse

Gasværksvej 2, Glacisstien
5800 Nyborg
Danmark

Et solo show med alle de kendte børnesange

Mek Pek har gennem de sidste 30 år spillet ÅH ABE koncerter, børneteater og udgivet bøger. Med en udsædvanlig energi, humor og oprigtig glæde underholder han børn, deres forældre og alle andre barnlige sjæle.

Hvert eneste job er, for Mek Pek, en ny og spændende udfordring, og det er hver gang lige vigtigt for ham, at publikum får en god oplevelse med hjem.

Showet indeholder løgnhistorier og sange fra den store danske børnesangskat.

Det er 30 år siden Mek Pek indspillede Åh abe, der hurtigt solgte over 500.000 CD’er. Mek’s børnesange; Åh abe, Habba Habba zoot zoot, Tre små fisk, Dyt, Dyt, Dyt, Sassabassa, Gummi gummiand og Wulle Wap, er siden 2015 blevet streamet over 20 millioner gange, bare på Spotify.

Det kræver ingen tilmelding

I skal ikke tilmelde jer Tossede Tirsdage. Der er fri adgang for alle til arrangementet, så I dukker bare op, lige når det passer jer.

Vigtig info

  • Arrangementet foregår udendørs, så husk at klæde jer på efter vejret.
  • Publikum skal sidde ned på græsset under arrangementet, så vi anbefaler, at I medbringer klapstole eller tæpper.
  • Mad, drikke og snacks må meget gerne medbringes og nydes før, under og efter arrangementet. 
  • I tilfælde af regn flyttes arrangementet indendørs. Det meldes ud her på siden og på Facebook senest kl. 09.30 på dagen. Er du i tvivl, kan du kontakte Nyborg Bibliotek på 63 33 70 75.

Find vej

Tossede Tirsdage finder sted på "Den Grønne", der ligger langs Glacisstien. Den nærmeste indgang til Glacisstien er ved Gasværksvej 2.

Der er enkelte parkeringspladser ved Gasværksvej 2, og ellers er der en større parkeringsplads ved Dronningensvej, hvorfra der er ca. 5 min gang til Den Grønne.

Kort over Den Grønne og Parkering.