Nyborg Bibliotek søger erfaren bibliotekar og børnekulturformidler
Har du erfaring med bibliotekstilbud til børn og unge? Har du store armbevægelser og kan bidrage til at Nyborg Bibliotek i endnu højere grad er det kulturelle samlingspunkt for Nyborg Kommunes børn, unge og deres familier? Kan du formidle litteratur og inspirere til læselyst? Så se her!
Af Nyborg Bibliotek
Et bibliotek i bevægelse
Nyborg Bibliotek er kommunens største kulturinstitution og indgår som en væsentlig del af Nyborg Kommunes kulturstrategi og politik. Vi har fokus på Nyborg Kommunes kerneopgave ved at give alle borgere mulighed for at tage del i kulturelle fællesskaber. Det er vigtigt for os at være professionelle, nærværende og inspirerende – både over for vores brugere og over for hinanden internt.
Det er en spændende arbejdsplads, som altid er i bevægelse.
Dine ansvarsområder:
Som bibliotekar og børnekulturformidler vil du være en del af Team Børn og unge. Sammen med et dedikeret team bidrager du i udviklingen af bibliotekstilbud til børn og unge – lige fra et inspirerende biblioteksrum til læringstilbud og kulturelle aktiviteter.
Din primære opgave vil være i udlånet på vores hovedbibliotek i Nyborg, hvor du betjener vores lånere og sikrer det gode værtskab. Vi er et mindre bibliotek og er ikke opdelt i børne- og voksen udlån, du skal derfor have lyst til at betjene den brede brugerflade og tage del i de opgaver, der relaterer sig til vejledning og formidling i udlånet. Med dit kendskab til børn og unge, vil du have et ekstra øje for de børn og familier, der træder ind af døren.
På Nyborg Bibliotek har vi et godt og tæt samarbejde med kommunens skoler og institutioner, her deltager du i udvikling og afholdelse af biblioteksintroduktioner og tilbud, ligesom du har antennerne ude og ved hvad der rør sig, så du er på forkant med udviklingen og har solid erfaring med målgruppen.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet bibliotekar eller har lignende relevant uddannelse.
- Har et godt kendskab til biblioteksområdet og kommer gerne med min. 5 års erfaring.
- Har dokumenteret erfaring med målgruppen - og kan skabe levende og engageret formidling, både når du har publikumsbetjening og ved dialogskabende aktiviteter i og uden for biblioteket.
- Er en god vært, som går langt for at give bibliotekets brugere den optimale betjening.
- Arbejder struktureret, selvstændigt og følger opgaver til dørs.
- Har stærke relationelle kompetencer, er positiv og idérig.
- Ser potentialer frem for begrænsninger og er fleksibel i forhold til huse, opgaver og ændringer.
Vi tilbyder:
- Et godt og tæt samarbejde med engagerede kollegaer, hvor der er kort vej fra idé til handling.
- Fleksible arbejdstider og mulighed for ”fleksibel fredag”.
- Mulighed for at forme fremtidens bibliotekstilbud til børn og unge i Nyborg Kommune.
- En spændende arbejdsplads, hvor vi alle løfter i flok og hjælper hinanden i mål.
Om Nyborg Bibliotek:
Nyborg Bibliotek består af hovedbiblioteket i Nyborg og de to lokalbiblioteker i Ullerslev og Ørbæk. De to lokalbiblioteker er integrerede folke- og skolebibliotek. Derudover har vi samarbejdsaftale om biblioteksbetjening med Nyborg Fængsel og Nyborg Gymnasium. Nyborg Bibliotek består også af de tre lokalhistoriske arkiver i Nyborg, Ullerslev og Ørbæk.
Se mere på www.nyborgbibliotek.dk
Yderligere information:
Stillingen er på 30 timer med mulighed for fuldtid over tid. Der vil for nuværende være vagt hver fjerde lørdag og derudover fire søndage i vinterhalvåret.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest og at der skal forevises straffeattest inden ansættelsen.
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen ved at kontakte biblioteksleder Winnie Foldager på tlf.: 3050 8874.
Ansøgningsfrist søndag 22. marts 2026
Ansættelsessamtaler finder sted 25. marts 2026, og evt. anden samtale 27. marts 2026
Tiltrædelse 1. maj 2026
Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.