Børste vinder Børnevalget 2026
19.369 børn har stemt til Børnevalget i Danmark. Valget var tæt. Blot 181 stemmer på landsplan adskiller nr. 1 fra nr. 2. Med 3.179 stemmer vinder Børste med budskabet: “Ja til gode venner” Børnevalget 2026.
Af Nyborg Bibliotek
Resultat for Nyborg Kommune
I Nyborg Kommune har vi modtaget 404 stemmer på Nyborg Bibliotek, Ullerslev Bibliotek og Ørbæk Bibliotek.
Stemmerne i Nyborg Kommune fordelte sig således:
| Sallys far | 102 |
| Børste | 65 |
| Nomerne | 48 |
| Sally | 47 |
| Mumbo Jumbo | 38 |
| Vildheks | 32 |
| Mira | 31 |
| Fluen Ole | 27 |
| Iqbal Farooq | 8 |
| Lille Tut | 6 |
Årets kandidater og mærkesager:
- Sally: Nej til pinlige forældre
- Sallys far: Ja til bandeord
- Nomerne: Ja til at passe på hinanden
- Vildheks: Ja til at passe på naturen
- Iqbal Farooq: Ja til opfindsomhed
- Mumbo Jumbo: Ja til alle størrelser
- Mira: Ja til sammenstrikkede familier
- Børste: Ja til gode venner
- Fluen Ole: Ja til kokasser og hønseprut
Tidligere vindere af børnevalget:
Demokrati i børnehøjde
Når de voksne går til valg i Danmark, afholdes der børnevalg rundt om på landets folkebiblioteker. Her får børnene mulighed for at opleve demokratiet på egen hånd – og med et glimt i øjet.
Børnevalget er mere end bare sjov og ballade. Det er en legende og lærerig introduktion til demokratiets grundprincipper, hvor børn får en smagsprøve på, hvordan det føles at tage stilling og afgive sin stemme. Et vigtigt skridt på vejen til demokratisk dannelse.
Børnevalget arrangeres af Danmarks Biblioteksforening og Ballerup Bibliotekerne i samarbejde med folkebiblioteker over hele landet.