Der er en særlig fryd ved at læse Bødker, når hun ubesværet skifter mellem realistiske og magiske verdener. Det gør hun i denne samling af erindringer og fortællinger, og den korte form fremhæver, hvor god en fortæller hun er. Første halvdel af bogen er erindringsblade. Vi hører om opvæksten i Fredericia, krigsårene, læretiden som sølvsmed og begyndelsen på forfatterskabet. Det er interessant nok, men perlerne er de afsnit, som giver glimt af barndommens særlige verden: For eksempel om underet ved at lære at læse og om at være mørkeræd. Bogens anden halvdel er en buket af rigtige Bødker-fortællinger: Der er den grimme hønseavler, som forbliver trofast mod sin forestilling om kærlighed; vi får en grufuld historie om et barn, der lever sit liv via sin farmor; og der fortælles om husmoderen Gurli, som ikke kan se det eventyrlige i en primitiv juleferie med petroleum og klamme lagner, men alligevel har eventyr nok i sig til at redde gårdens nisse-bestand. Vi har senest fået kortprosa fra Bødkers hånd i novellesamlingen Tørkesommer (1993) Tidligere i år har hun udgivet romanen Mens tid er (1997)

Oprindeligt publiceret i 1995