Lektørudtalelse

Forfatter: Poul Flou Pedersen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Hæftet sælges sammen med det tidligere udgivne hæfte 5 cykelture på Ærø. De 2 små hæfter er velegnede til turister, der planlægger ferieophold med cykel på Ærø

Beskrivelse

I 2010 udsendte Ærø Turist- og Erhvervsforening Allan Harsbos forslag til fem cykelture på Ærø. Dette hæfte på 62 sider i A-5 format følges nu op af et hæfte med lidt færre sider i tilsvarende udformning med fem nye cykelture. Formatet passer godt til cykelkurven, for det nok vil være bedst at medtage hæftet på turene, der er omhyggeligt beskrevet og understøttes af gode kort. Man får meget at vide om Ærøs historie, og selvfølgelig er øens mange stolte skibsfartstraditioner også en vigtig del af beskrivelserne. Men også øens bestræbelser på at blive selvforsynende med energi og de opførte solfangeranlæg i den forbindelse medtages også. Begge hæfter har i indledningen et godt kort over et dobbeltopslag med en oversigt over de ture, der beskrives

Sammenligning

Allan Harsbo udsendte i 2011 Ærøbogen, der har alle besøgende på Ærø som målgruppe. Sidste år udkom andenudgaven af Fyn : guidebog til cykeloplevelser, og heri er en tur Ærø rundt også med

Samlet konklusion

De to hæfter med cykelture på Ærø giver turisterne forslag til en række gode ture rundt på den smukke ø