Lektørudtalelse

Forfatter: Line Dalbro Schaumann

Kort om bogen

Samlet udgave af de fleste og bedste historier om den stærke Pippi Langstrømpe, der flytter til en lille by, hvorefter der sker sjove ting og sager. Højtlæsning for 8-11-årige

Beskrivelse

Pippi Langstrømpe flytter ind i Villa Villekulla, et meget forfaldent hus i udkanten af en lille by. Pippis mor er død, og faren er søkaptajn, men forlist med sin båd, så Pippi aner ikke, hvornår han kommer hjem. Pippi bor sammen med hesten Lille Gubban og aben hr. Nilsson. Det finder de to andre børn, Tommy og Annika, mærkeligt, men de synes dog, at Pippi er sjov at være sammen med, så de bliver venner og oplever alverdens sjove ting sammen. Pippi er super stærk og har en utrolig fantasi, der er med til at ændret livet for hele det lille samfund, hvor hun bor, og dermed også for Tommy og Annika

Vurdering

Flot samlet udgave af historierne om Pippi. Illustrationerne er de klassiske, som vi kender fra tidligere udgaver, blot i farver nu. De giver selvklart historierne et ekstra løft. Der er ikke ændret væsentligt ved sproget, så historierne er stort set skrevet i det samme sprog som tidligere - nemt og underholdende

Andre bøger om samme emne

Der er mange andre udgaver af Pippi Langstrømpe-historierne, bl.a. Bogen om Pippi Langstrømpe, men at finde andre bøger om samme emne er svært, da Pippi jo er Pippi og derfor ret speciel