Lektørudtalelse

Forfatter: Dorthe Grønbæk

Kort om bogen

Hyggelig historie om det spændende ved at forberede sig på en teltur i haven, og finde det helt rigtige at tage med. For de yngste billedbogslæsere fra 2 år

Beskrivelse

Billedbog om to små pigers fælles forberedelse til den telttur, de har besluttet sig for at tage på. Teltet står klar og slået op i haven, og der er mange vigtige ting, som skal medbringes på turen. Lommelygter, sovedyr, en bog om naturen og så lige noget lækkert. Desværre har far kun syltede agurker på lager i køkkenet. Forfatteren er en prisvindende svensk illustrator og forfatter, og hun har skrevet flere bøger for børn og er kendt for bøgerne i serien "Lille krop" og bøgerne om Kiki og Basse

Vurdering

Dejlig historie om en af hverdagens små oplevelser. Forventningens glæde og planlægningen af et spændende eventyr i form af en telttur i haven. Historien indeholder en passende mængde drama, som de mindste læsere kan genkende og forholde sig til. Bogen er illustreret i Adbåges udtryksfulde og genkendelige stil. Illustrationerne bidrager med humor til historien. Sød historie og skønne illustrationer

Andre bøger om samme emne

 Rita & krokodille - camping handler også om to venner der skal sove i telt, men da mørket falder på, er det pludselig ikke så sjovt at sove i teltet alligevel. Da Carl næsten sov i telt er en anden billedbog af høj kvalitet, som også handler om at skulle sove i telt