Lektørudtalelse

Forfatter: Per Månson

Kort om bogen

DRs Ruslandskorrespondent følger via to lokale og sin egen historie krigen i Ukraine, dens årsager og de følger, den får personligt for alle tre. For alle, der vil bag de daglige nyheder

Beskrivelse

Anna er 42 og tilhører den bedre middelklasse i Kiev, men bliver aktivistisk hjælper, da hun ser kampene mellem regeringstropper og demonstranter på Majdan-pladsen i februar 2014. Bogdan er 19 og tiltrukket af spændingen ved kampene og ender i en frygtet milits. Matilde Kimer selv er DRs Ruslandskorrespondent, der efterhånden får Ukraine-krigen helt ind under huden. Deres oplevelser skildres kronologisk med de udviklingsmæssige og personlige konsekvenser, deres forskellige valg får

Vurdering

Det er en meget stærk beretning, de tre historier tilsammen giver, hvor Annas og Bogdans historier naturligvis er partiske, men det opvejes af, at Kimer skildrer fra begge frontens sider. Titlen er dobbelttydig, da det både er en frontberetning og en beretning om, hvad krigen gør ved det enkelte menneske og hvilke konsekvenser, det kan få for bl.a. familielivet

Andre bøger om samme emne

Næsten samtidig udkommer Ukraines historie, der er mere traditionel historieskrivning. Ukraine i spændingsfeltet ser krigen fra Kremls synspunkt, mens Jeg, Putin ikke er prorussisk, men fokuserer på Ruslands interesser. Kimers bog er den første, der går bag de ukrainske aktivister. I samme genre er Hvor solen græder

undefinedHvor solen græder