Transparant language online

Transparent Language - Læs sprog online!

Adgang
For lånere ved Nyborg Bibliotek
Vælg mellem sprogkurser på mere end 100 forskellige sprog.

Om Transparent Language

Transparent Language giver adgang til over 100 sprog, og alle kurser findes på forskellige niveauer. Du kan lære alle de mest oplagte sprog, som engelsk, spansk, tysk og fransk, men også mange andre sprog fra Afrikaans til Zulu og der kommer flere sprog til over tid.

Sprogkurserne tager udgangspunkt i engelsk.

Med Transparent Language kan du både lære at lytte, tale, læse og skrive sproget. Sprogkurserne personliggøres, så de ord og fraser du kæmper med, vil bliver præsenteret for dit oftere.

Fortsættersprog

Nogle af de store sprog som fransk, spansk og tysk har en placeringstest til dig, der allerede er blevet undervist i sproget før. Ved at bruge en times tid på testen, finder systemet ud af, hvad du allerede kan, så du ikke skal begynde forfra med sproget.

Sådan kommer du i gang:

  • Følg linket her på siden.
  • Log ind med dit CPR-nummer og din 4-cifrede kode til Nyborg Bibliotek.
  • Opret en brugerprofil med brugernavn (username) og kode (password).
    • Du behøver ikke at oplyse mail, men det kan være en god idé at gøre, for hvis du glemmer dit kodeord, skal du bruge mailen til at nulstille det.
  • Fremadrettet skal du bare logge ind med dit selvvalgte brugernavn og din kode.

App

Transparant Language kan både bruges på computer, mobil og tablet. Du kan sagtens skifte mellem forskellige enheder undervejs, da den ved, hvor langt du er nået, når du er logget ind.

Du kan også hente Transparant Language som app til både iOS og Android. Du skal stadig oprette dig første via hjemmesiden, men når først du har lavet din brugerprofil, kan du bare logge ind på appen.